Nichiren Shoshu

    .dk

 

 

 

 

 

 


Velkommen til Nichiren Shoshu i Danmark.

 

Nichiren Shoshu er en japansk buddhisme grundlagt i det 13. århundrede, opkaldt efter munken Nichiren Daishonin. Nichiren viede sit liv til at revitalisere buddhismen og samtidig genfinde dens rødder. Hans synspunkter var ganske revolutionerende i hans samtid, og ofte ubelejlige for magthaverne, verdslige som religiøse. Han blev i flere omgange forvist, fysisk overfaldet, og undslap kun med nød og næppe at blive henrettet for sin vedholdende kritik af disse magthavere. Den dag i dag eksisterer der adskillige buddhistiske retninger eller "skoler" som er inspireret af Nichiren Daishonin. "Nichiren Shoshu" betyder "den ortodokse Nichiren-skole" og i Nichiren Shoshu betragter os selv som den originale Nichiren buddhisme - vores hovedtempel, Taiseki-Ji, som ligger for foden af Mount Fuji i Japan, blev grundlagt af Nichiren Daishonins elev Nikko i 1290. Lige siden er essensen af Nichirens lære blevet videregivet fra mester til elev gennem en ubrudt række af højestepræster, indtil den nuværende 68. Højestepræst Nichinyo Shonin.

 

 

Nichiren Shoshu er:

 

  • en praktiserende religion, forstået på den måde at det ikke blot er noget man tror på men noget man lever og udfører i praksis, hver eneste dag.
  • en praktisk og jordnær religion uden forbud og påbud, med forståelse og accept af alle menneskelige behov og udtryk.
  • en rationel religion hvor man aldrig bliver bedt om at tro på noget blot fordi det er skrevet i en bog eller sagt af en præst, men kun på det man selv kan indse.
  • en effektiv religion som ikke udsteder gratis løfter om et bedre liv i paradiset eller den næste inkarnation, men som leverer håndgribelige forbedringer i livet nu og her.
  • en afgrænset religion som beskæftiger sig med menneskets åndelige liv, og ikke prøver at gøre sig klog på hvordan verden blev skabt eller andre emner som håndteres bedre af f.eks. naturvidenskaben.


På disse sider vil du - med tiden - kunne læse mere om buddhisme og Nichiren Shoshu, og vores aktiviteter i Danmark. Foreløbig har vi ikke så meget, men vi arbejder løbende på at udvide websitet. Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte os på email kontakt@nichirenshoshu.dk.

 

 

 

Indgangen

til Taiseki-Ji

templet

    t

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder

 

 

11-09-2011

Skandinavisk møde i Oslo

 

11-09-2011

Hjemmeside åbnet

 

 

 

 

Kalender

 

Oktober?

Oeshiki

 

2011

Tozan